Samsø har en unik natur med mange forskellige naturtyper, fra vores Natura 2000 områder Nordby Bakker og Stauns Fjord til en lang og varieret kyststrækning. Her er strand, skov, hede, overdrev, skrænter og marker med læbælter og diger. Dette giver mulighed for et rigt dyre og planteliv, som er en meget vigtig del af det, vi i DN Samsø arbejder for at beskytte og bevare.