Månetorbisten

Fra Felthåndbogen:

Kendetegn: Længde 17-23 mm. Imago er blank sort, både på over- og undersiden. Dækvingerne er længdestribede med otte tydelige striber på hver. Den har et opadrettet horn i panden, som er forholdsvis langt og spidst hos hannen, mere kort og afstudset hos hunnen. Forbrystet er brat nedfaldende fortil.

Variation: Størrelsen og hornets udvikling varierer en del som ovenfor nævnt.

Forveksling: Den kan overfladisk minde om Trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus), hvor hannen dog har tre fremadrettede horn, og hunnen har fremtrukne forhjørner på forbrystet. Den har endvidere rødlig behåring, og ikke nær så lange børster, som vore skarnbasser.

Biologi: Den har avanceret yngelpleje, idet larverne lever af en gødningssubstans, som af forældredyrene er bragt ned i en hule under jorden. Her former de gødningen til 7-8 boller, hvorefter der lægges et æg inden i hver bolle. Larven udvikles derinde. Den har således en meget lav formeringsrate.

Levested: Den lever på varmepræget, tørt og sandblandet terræn, i reglen af overdrevsagtig karakter, hvor den ernærer sig af gødning fra kvæg, får og heste.

Udbredelse: Månetorbist er kendt fra 15-20 lokaliteter i det sydøstlige Danmark, men er gået stærkt tilbage igennem flere årtier. Efter at været fundet på Røsnæs og Samsø i 1982 har der været flere forgæves eftersøgninger sidenhen, og den blev anset for forsvundet, indtil Morten D.D. Hansen og Lars S. Madsen genfandt den på Samsø i maj 2009. Også i vore nabolande er den generelt truet eller forsvundet. I Sverige har den stadig bestande i det østlige Skåne, i Blekinge samt på Øland.

Hvornår ses den? Den er især fremme i foråret og sent på sommeren.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]